Spiren - Holbæk Sangskriver og Komponistforening


Spiren er en lokalforening for sangskrivere og komponister i Holbæk og omegn, drevet af selvsamme.

Spirens erklærede mål er at skabe grobund for, og støtte sangskrivere, komponister og musikere i det hele taget. Det skal ske ved at skabe mulighed for at netværke, inspirere hinanden og udvikle musikmiljøet med base i Holbæk og omegn.

Spiren er en nonprofit forening som drives af lokale musikere, både amatører og professionelle. Som medlem får man mulighed for at deltage i sangskriveraftener, åben mikrofon, koncerter, showcases og ikke mindst lavpraktiske opgaver i forbindelse med de førnævnte arrangementer.

I Spiren giver alle en hånd med, og samtidig er dette også en mulighed for at lære hinanden at kende. Det er unægtelig nemmere at ringe til en man lige har sat stole op sammen med og hørt spille, og spørge om vedkommende ikke lige kunne tænke sig at lægge lidt vokal eller trommer på ens næste projekt.

Spiren blev startet i marts 2018 på initiativ fra den siddende formand. Til trods for Covid19´s indtog i verden, er det alligevel lykkedes foreningen at holde en del arrangementer og forventningen er da også at de både vil blive flere og mere regelmæssige, når nedlukningerne aftager.

Spirens navn giver måske lidt sig selv, men er samtidig også en hyldest til det musikmiljø, der var omkring spillestedet, af sammen navn, i Holbæk i 80´erne og 90´erne.